Kørekort. Sgu!

Det lykkedes mig fredag morgen at bryde vanen, da jeg i fjerde forsøg rent faktisk præsterede at bestå min køreprøve. Forud for denne længe ventede sejr over de små højresving og det manglende trafikale overblik nåede der at gå næsten et halvt år fra jeg var til min første teoritime i slutningen af maj, havde trafikrelateret førstehjælpskursus (med Hanne, ex-percussionist i *Nstant Boys – det var på mange måder beroligende at simulere Heimlich-manøvrer på nogen jeg kendte i forvejen), havde utallige køretimer, bestod teoriprøven i første forsøg, var på glatbane (og dræbte mange små kegleformede børn)… og havde et HAV! af køretimer før og efter de dumpede køreprøver.

Jeg kan se tilbage på et forløb, hvor jeg tidligt i forløbet burde have gennemskuet at min i øvrigt utroligt flinke kørelærer ikke lærte mig det jeg havde brug for. Men først da to motorsagkyndige i træk havde kritiseret fundamentale ting ved min kørsel, som ikke var blevet hverken påtalt eller rettet i undervisningen, måtte jeg se konflikten i øjnene og finde en anden kørelærer. Al mit opsparede mandsmod viste sig dog overflødigt da han med dags varsel skiftede job, men dog tilbød at jeg kunne fortsætte hos ham. Jeg vævede lidt… og ringede fluks til en anden, som jeg havde fået at vide var langt mere fascistisk.

Det viste sig at være korrekt – på godt og ondt. Godt, fordi læringskurven pludselig blev uhyggeligt stejl. Ondt, fordi læringskurven pludselig blev uhyggeligt stejl. Det er således ikke super-motiverende at komme hjem fra en kørelektion og være blevet heglet gennem 850 villakvarters-manøvrer uden at få en eneste positiv tilkendegivelse. Både til min sidste køretime og til selve køreprøven havde jeg den bitre smag af adrenalin bagest på tungen.

Men det viste sig naturligvis at give pote. Motorsagkyndigen, hvis gennemtrængende herreduft nu for evigt vil minde mig om højre vigepligt i villakvarteret omkring Kastruplundgade, havde i hvert fald ingen kommentarer. Jeg overvejede at bede om eventuel kritik, men droppede det i frygt for at han skulle skifte mening…

Seamless!, originally uploaded by HC Seidelin.

Nu har jeg lånt fars bil (og parkeret den, så parallelt med fortovet på Badensgade at jeg måtte juble højlydt (og flickre, jf. ovenfor)) mens han er på bogmesse. Har – alene af denne grund – sagt ja til at være kirkesangerafløser i Hellerup i morgen, hvilket jeg ellers tidligere på ugen pure afviste at kunne hjælpe med. Men nu kan jeg jo køre derud 😀

Advertisements

En dag med blandet…

Lang dag. Noget var godt. Noget var mindre godt.

Jeg dumpede min køreprøve, hvilket var noget biks men ikke den største overraskelse i verden. Der var ikke noget entydigt galt… det var bare lissom ikke godt nok noget af det. Så jeg forsøger igen når jeg kan komme til det. Rimelig irriterende at ventiderne snildt er to måneder, selv når man booker prøver i Holbæk, som det var tilfældet i dag…

Overvejer i mellemtiden at tage konsekvensen af at min kørelærer er rimelig dårlig til at metakommunikere og få et par lektioner hos en anden lærer… Er det totalt no-go? Findes kørelærer-utroskab?

KU-bordeaux står fabulous til min teint :-PEfter arbejde tog jeg til Fælledparken for at kaste min krop ud i DHL-stafet-helvede. Jeg er jo sport-hader og har gamle gymnastiktime-traumer, men totalt gruppepres på arbejdet gjorde at jeg alligevel fandt mig stående som løber nr 1 med stafet, KU-bordeaux løbetrøje og en startpistol for panden… og 26 minutter senere var min fem-kilometers-løbe-mødom så taget (nej, jeg tror faktisk aldrig tidligere at jeg har gennemført så lang en distance i løb). Og 26 minutter er jo næsten så pæn en tid at man er nødt til at gøre det igen… Damn.

Direkte fra Fælledparken til Islands Brygge hvor *Nstant Boys havde generalprøve før koncerten på lørdag, og så ellers hjem under bruseren og hen på sofadet til en velfortjent flaske vand og til nyheden om at Nyhedsavisen lukker. I den forbindelse vil jeg gerne understrege at jeg jo er et godt og rummeligt menneske der sagtens kan acceptere at en chefredaktør har et aldeles utåleligt og utilstedeligt syn på homoseksuelle, men jeg vover sgu alligevel et: “Så kan I fucking lære det, spassere!”

Har gået en rum tid og overvejet i hvilken form jeg skulle blogge det læserbrev som jeg for et par uger siden skrev til det nu lukkede dagblad på baggrund af (endnu) en omgang letkøbte holdninger om homoseksuelle. Nu er jeg næsten helt ærgerlig over ikke at få lov at udøse af min galde her… Indlægget er både skarpt og surt og sarkastisk og … umami. Hvad er den femte ting?

Vil se frem til at se Simon Andersen sidde i Godmorgen Danmark i morgen og ævle om at “det er fordi bøsserne tager penge fra Københavns nedslidte skoler og de stakkels ældre”. Og jeg kan kun sige: “Ja, klart. Don’t fuck with us; we’ll ruin Kansas!”

</fryd>