
Dejlig gris, originally uploaded by HC Seidelin.
Læsere (?) af min moblog vil vide, at jeg har et nært forhold til kantine-virksomheden Eurests sprogblomster. Jeg føler at de kommer bedre til deres ret som billeder fremfor som genfortællinger – og desuden er mobilkameraet, og dermed mobloggen, jo efterhånden en ældre sag, mens nærværende medie knapt er tør bag ørerne.
Nåmmen inspireret af dagens snapshot har jeg aggregeret et Eurest-sæt fra både KUA og fra Nørregade, med hele samlingen af fantastiske formuleringer, kulinariske kommunikations-klamphuggerier, braisseret bogstavforvirring, sprødstegte sprogblomster, tastefejls-tærter osv… Velbekomme.