Formand…

aka Travlhed overstået; ny travlhed kan begynde…

I går afholdt Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) sit årlige Landsmøde. Foreningen har været igennem en forandring siden Landsmødet i november 2007, hvor bestyrelsens beretning ikke blev godkendt (!), og det blev klart at der var problemer med økonomien og økonomistyringen. Jeg skal ikke kede læseren med detaljer, men blot nå frem til, at dette udgangspunkt – omend på mange måder noget man gerne ville have været foruden – gav anledning til et forandringsarbejde vedrørende foreningens struktur.

Jeg blev således valgt til LBL’s Landsledelse på et ekstraordinært landsmøde i februar i år, da det var blevet etableret, at der var tale om en “brændende platform” (a la Kotter) snarere end en synkende skude. Min første ambition var at få styr på de administrative procedurer efter at foreningen måtte overgå til udelukkende at blive drevet af frivillige, men jeg blev også inddraget i et mere strategisk arbejde med at ændre foreningens overordnede struktur. Arbejdet blev positivt modtaget, men det blev anset for værende meget ambitiøst at ville nå at få en strukturændring klar til Landsmødet 2008. Efterhånden som vi snakkede med afdelingsbestyrelser og foreningens aktive medlemmer blev det imidlertid klart at ingen IKKE ønskede disse ændringer gennemført, og at der derfor var al mulig grund til at forsøge at nå målet i år. Resultatet blev en samling forslag til en ret gennemgribende ændring af foreningen, som altså i går på Landsmødet blev vedtaget.

Jeg ser det som en stor sejr for foreningen, at der efter en tid med usikkerhed (og en længere periode med en foreningsstruktur der ikke ligefrem har været en katalysator for foreningens gode arbejde) nu bliver sat øget fokus på samarbejde, videndeling og opkvalificering af det vigtige arbejde foreningen laver, både vedrørende politik, socialt arbejde og rådgivning. Ambitionen er at LBL atter får sit primære fokus på dette arbejde snarere end på økonomisk konsolidering og andet rod.

Landsmødet valgte en ny Landsledelse, heriblandt et genvalg af Landskasseren (undskyld til hans kæreste på for- og efterhånd) – og søreme om ikke undertastede blev valgt som Landsformand for foreningen – i kampvalg endda.

Så nu ved jeg hvad jeg skal lave de næste par år… Kan man gå både ydmygt, målrettet og ambitiøst til værks?

Advertisements

En dag med blandet…

Lang dag. Noget var godt. Noget var mindre godt.

Jeg dumpede min køreprøve, hvilket var noget biks men ikke den største overraskelse i verden. Der var ikke noget entydigt galt… det var bare lissom ikke godt nok noget af det. Så jeg forsøger igen når jeg kan komme til det. Rimelig irriterende at ventiderne snildt er to måneder, selv når man booker prøver i Holbæk, som det var tilfældet i dag…

Overvejer i mellemtiden at tage konsekvensen af at min kørelærer er rimelig dårlig til at metakommunikere og få et par lektioner hos en anden lærer… Er det totalt no-go? Findes kørelærer-utroskab?

KU-bordeaux står fabulous til min teint :-PEfter arbejde tog jeg til Fælledparken for at kaste min krop ud i DHL-stafet-helvede. Jeg er jo sport-hader og har gamle gymnastiktime-traumer, men totalt gruppepres på arbejdet gjorde at jeg alligevel fandt mig stående som løber nr 1 med stafet, KU-bordeaux løbetrøje og en startpistol for panden… og 26 minutter senere var min fem-kilometers-løbe-mødom så taget (nej, jeg tror faktisk aldrig tidligere at jeg har gennemført så lang en distance i løb). Og 26 minutter er jo næsten så pæn en tid at man er nødt til at gøre det igen… Damn.

Direkte fra Fælledparken til Islands Brygge hvor *Nstant Boys havde generalprøve før koncerten på lørdag, og så ellers hjem under bruseren og hen på sofadet til en velfortjent flaske vand og til nyheden om at Nyhedsavisen lukker. I den forbindelse vil jeg gerne understrege at jeg jo er et godt og rummeligt menneske der sagtens kan acceptere at en chefredaktør har et aldeles utåleligt og utilstedeligt syn på homoseksuelle, men jeg vover sgu alligevel et: “Så kan I fucking lære det, spassere!”

Har gået en rum tid og overvejet i hvilken form jeg skulle blogge det læserbrev som jeg for et par uger siden skrev til det nu lukkede dagblad på baggrund af (endnu) en omgang letkøbte holdninger om homoseksuelle. Nu er jeg næsten helt ærgerlig over ikke at få lov at udøse af min galde her… Indlægget er både skarpt og surt og sarkastisk og … umami. Hvad er den femte ting?

Vil se frem til at se Simon Andersen sidde i Godmorgen Danmark i morgen og ævle om at “det er fordi bøsserne tager penge fra Københavns nedslidte skoler og de stakkels ældre”. Og jeg kan kun sige: “Ja, klart. Don’t fuck with us; we’ll ruin Kansas!”

</fryd>

I kategorien “ting jeg ikke sagde på Public Service-tv”…

“Der er nogle problemer med den manglende dødelighed…” (link til tv-avisen – DR mangler at lave embed-venlige koder)

Flot Hans Christian!

Det jeg ville have sagt var naturligvis alt det andet:

– “Det er desværre ikke et unikt problem for unge homoseksuelle; blandt unge piger ser vi en stigning i antallet af provokerede aborter, og blandt unge med alle seksualiteter ser vi hyppigere tilfælde af fx klamydia. De unge beskytter sig generelt i mindre grad.”

– “Der er en selviscenesættelses-kultur blandt unge i dag, hvor den perfekte krop, den for egen interesses skyld valgte uddannelse og så videre er i højsædet. Og her passer et kondom altså ikke vildt godt ind… Ved sex mellem to perfekte unge mennesker falder ordene “hey, tag lige det her på, så vi ikke begge to dør” ikke vildt naturligt. Og det er et problem, for hvis et samleje ikke inkluderer mindst én person der har et dogmatisk forhold til sikker sex, så er faren for at det ender med u-sikker sex desværre overhængende (det sagde jeg faktisk).”

– “Det er en meget heterogen (nok ikke det bedste ord at bruge hverken i sammenhængen eller generelt) gruppe man skal ramme med kampagner. Man må ikke tro at man kan ramme alle, lige fra unge teenagere der skal lære gode sikker-sex-vaner fra første gang til midaldrende gifte mænd der har sex med mænd med én kampagne. Og derfor koster det.”

– “Oplysning er ikke nok. Erfaringerne viser at mænd der har sex med mænd bruger kondom og glidecreme hvis det er tilgængeligt. Og det er dyrt at gøre tilgængeligt. Også vest for Valby Bakke. Derudover skal der tages en række overvejelser i forhold til skolernes seksualundervisning. Vedrørende brug af kondom i almindelighed og vedrørende homoseksualitet i særeleshed”

– “Alle der ikke ALTID bruger kondom ved analsex er for nederen og skulle have skældud af deres mor – uanset alder!” Vent… Det sagde jeg faktisk også. Gud ved hvorfor det blev klippet væk? 😉

Hvad sker der desuden for titlen “Projektleder, Bøsse”?! For det første er jeg jo ikke rigtig projektleder, for det andet er jeg jo ikke rigtig… hov, vent. Og den eneste regel der kan retfærdiggøre stort “b” i “bøsse” er vel “bøsse er mit mellemnavn”-reglen. Og det synes jeg jo trods alt ikke… For den sags skyld havde “LBL, Landsledelsen” været helt på sin plads. Men sådan skulle det altså ikke være. Så ka jeg lære det.

Edit: Der viser sig nye misforståelser… Et andet medlem af LBL’s Landsledelse var interesseret i at høre nærmere om det dér “Bøsse”-projekt jeg var leder på og ville vide om det måske var noget vi skulle lægge på lbl.dk. Min umiddelbare tanke er dog at mit personlige bøsse-projekt – uanset at alt hvad jeg laver jo er opmærksomhed værdigt – er uden for kategorien “all the news that’s fit to print”.

Roskilde Festival 2008 (og premiere-meta-meta)

Så længe jeg har villet have en blog (hvilket er længe) har jeg vidst at den første post ikke skulle være meta-agtig omkring blog-konceptet. Lad således dette være tilstrækkeligt premiere-meta-meta.

En hurtig dedikation: Uden lillebror, ingen storebror med blog… Frederik, I (l)owe you! Du er bare generelt sejere end mig. Doh!

Og så til sagen: Roskilde 08

Min fjerde Roskilde festival (ja, jeg er indbegrebet af last mover) bød på solskoldninger, pletvis tvivlsomme musikalske prioriteter og cementering af konceptets holdbarhed.

Det er objektivt set forkert at jeg gider komme på Roskilde, for rockmusik er mig i udgangspunktet så inderligt ligegyldigt, og af de 22 bands der var annonceret med store typer på årets plakat hørte jeg nul hele koncerter og kun en håndfuld brudstykker. Men Roskilde-repertoiret spænder forbilledligt bredt og det er hvert år lykkedes mig at få 10-15 fede musikoplevelser til trods for at jeg dybest set er en pop-dreng. Og 10-15 koncerter på en uge er vel at mærke mere end dobbelt så meget som jeg får set og hørt hele resten af året. Dette er den primære årsag til at jeg kommer tilbage igen og igen; for at få kastet musik, talent og oplevelser i hovedet og få udvidet det til daglig alt for snævre musikalske sigte.

Jeg syntes selv jeg havde forberedt mig ret godt i koncertprogram-pensummet, men måtte indse at bandbeskrivelser og myspace-besøg alligevel kun giver et begrænset beslutningsgrundlag når der skal udvælges og prioriteres (og det skal der jo, benhårdt!). Jeg mødte mere end et par gange op til musikalske fusere – i flere tilfælde koncerter der var valgt til fordel for andre, som jeg bagefter hørte irriterende positive ting om :-/ Desuden går man hvert år glip af et par navne på grund af generel lejrhygge eller gammeldags ladhed.

Men Goldfrapp, Duffy, PPOT, Robyn, Tivolis Symfoniorkester, Sharon Jones and the Dap-Kings, Alphabeat, Miss Platnum, flere gange Balkan-polka-helvede på Astoria og flere andre fine oplevelser er heller ikke sådan at kimse af. A Kid Hereafter And Slaves To The Truth (aka Frederik Thaae pakket ind i strygekvartet, en håndfuld percussionister, en håndfuld blæsere, et dusin korsangere og en endeløs række af gæstesolister, alt sammen under kyndig ledelse af Jakob Faurholt of Tonefilms-fame) var årets pudsigste, men supercool, oplevelse, mens tyske Miss Platnum var ubetalelig i dancehall-balkan-party-stil. Jeg nåede kun 3-4 numre, men der kommer forhåbentlig andre chancer.

På Orange var jeg som nævnt kun til halve koncerter eller mindre. Synes generelt det er svært at elske scenen som spillested selv om jeg altid har beundret den indsats festivalen lægger i at gøre oplevelsen visuelt og auditivt lækker og selv om det skrånende publikumsområde er noget nær ideelt til friluftskoncerter. Måske handler det mest om at de navne der spiller på scenen er de mindst interessante i min koncertplan, men der er også noget energi der går tabt… Jeg vil til enhver tid foretrække fx Tina Dickow-regnvejrskoncerten på Pavilion i 2004 eller Scissor Sisters på Arena samme år fremfor deres optrædener på Orange. Og Teitur som åbningskoncert… Der er en hårfin grænse mellem “modig” og “tåbelig” koncertplanlægning. Nuff said.

Hvad angår solskoldninger, så er emnet “vejret på Roskilde” vist behandlet rigeligt (alle) andre steder. At nakke og underarme brænder og skal holdes under konstant overvågning ændrer ikke ved at solskin trumfer mudder. Men mon jeg nogensinde får lov at opleve normalt dansk vejr på Roskilde? 04 og 07 var klassiske mudder-til-knæene-uger (henholdsvis fjerdevådeste og allervådeste i festivalens historie), mens 06 og 08 var flere døgn i træk uden en sky på himlen (ud over den sky af urinstøv som de 100.000 mennesker selv genererer). Engang kunne det være fint med en festival præget af tørt og solrigt vejr, moderate temperaturer, lidt hyggeskyer og en enkelt byge eller to… Men man skal selvfølgelig passe på hvad man beder om.

Bring on 2009! Jeg mangler stadig at få testet mit 3000 mm vandsøjletryk-telts duelighed.