Boybands og nye udgivelser

<meta> Nærværende blog nåede en levetid på under fem måneder før forfatteren må erkende at der – også retrospektivt – mangler et homo-tag. Tilgiv mig den – især for min nye position som landsformand for både bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner, queers og andre mere eller mindre eksotiske kønsdefineringer – store mangel på inklusion i udtrykket. </meta>

Edit: tagget “homo” nu indsat på 8 posts. Inklusiv 3 hvor “gay” i forvejen var angivet.

Nå, dagens tema er boybands og nye udgivelser…

Hvad der præcis adskiller Boyzone’s nys udsendte Greatest Hits-album “Back Again… No Matter What” fra “By Request“, deres greatest-album fra 1999 har jeg ikke undersøgt, men som det længe har været tradition/salgstrick i branchen er der naturligvis to-tre nye numre på kompilationen, hvilket muliggør airplay, salg, opmærksomhed, turné etc. Jeg tilstår at Boyzone aldrig har været mit favorit-ensemble inden for genren, men ikke desto mindre er de uomgængelige hvis man vil have smægtende boybandballader fra 90’erne.

Første single, “Love You Anyway”, lyder mest bare som “Picture Of You” 10 år senere (nu med … skal det lyde som en theremin?), eller som en fattigmands-udgave af Take That’s “Shine”, komplet med det tætteste man kommer dansende varité-piger i badehætter uden at begå copyright-brud:

(se evt klippet i høj kvalitet – jeg kan ikke finde ud af at linke direkte)

“Better”, gruppens anden single er et cover af singer/songwriter Tom Baxter fra januar 2008 (!). Boyzone har skabt et mindre medie-skvulp på baggrund af musikvideoen, hvor gruppens fem medlemmer optræder i hver sin sort/hvide “vi taler ikke sammen mere – hvad er der galt i vores forhold?”-opstilling – og hvor Stephen Gately, der sprang ud som bøsse i 1999, optræder sammen med en anden mand.

Nogle pedanter vil sikkert mene at der aldrig har eksisteret en ikke-svanset boyband-musikvideo (øhh, fx “Do What You Like” eller “Pray“), men jeg tror faktisk at åben signalering af homoseksualitet er et lille gennembrud. Og er det bare mig eller er Stephen Gately blevet en del pænere med årene?

Hvis jeg tager fejl, og Boyzone i virkeligheden er totalt band wagon på “se, også bøsser kan have kærlighedsproblemer”, så lad mig det lige vide. Jeg er faktisk ikke så stærk i musikvideoer…

Jeg snakkede i telefonen med min søster under fabrikationen af denne post, og kunne ikke rigtig formulere min holdning til at et superkendt ensemble udgiver en mindre kendt kunstners hit samme år som det er lavet. Måske er det fantasiløsheden og u-originaliteten der slår mig som det værste. Især efter at have set musikvideoen til Tom Baxter’s version:

Nå, nok om homoer (og Boyzone). Take That udkommer på mandag den 1. december med deres nye album “Circus” (hør singlen “Greatest Day” her). Take That har i mine øjne faktisk klaret transitionen til at være et “voksen-boyband” ret godt. Nu er det bare standard god popmusik, og der er fire fyre i videoen i stedet for én… Og så er Mark Owen altså rimelig nuttet, og holder tilsyneladende aldrig rigtig op med at ligne en pige (lidt lige som Flemming Poulsen).

Edit: Hører fra pålidelig (homo-)kilde at Britney’s nye album udkommer 2. december og hedder… wait for it … “Circus”. Nogen pladeselskaber har brug for at tale (mere) sammen.

Hmm. Måske er det i virkeligheden på sin plads at øse af min nicheviden…

Boybands og homoer – en quickguide med links

Boyzone
Boyzone udgav deres Greatest Hits “By Request” i 1999. Gruppen har siden ikke produceret nyt materiale før i 2008, hvor et nyt greatest-album, “Back Again… No Matter What” blev udgivet. Ronan Keating er ham den kendte fra gruppen.
Homo: Stephen Gately sprang ud i juni 1999.
Han udgav i 2000 et solo-album (“New Beginning”), og har siden bl.a. spillet i musicals i Londons West End (Chitty Chitty Bang Bang, Joseph And The Incredibly Long And Silly Title, Wizard of Oz m.fl).

Westlife

Westlife udgav deres Greatest Hits (“Unbreakable, Vol 1, 2002) efter tre plader (1999, 2000, 2001). Gruppen – uden Bryan McFadden – har siden udgivet 3 albums med (hovedsageligt) originalt materiale foruden tema-udgivelsen “Love” med hjerte-smerte-covers og ikke mindst det forfærdelige “vi når ikke Frank Sinatra til sokkeholderne, men vi kan stadig maltraktere hans sange iført ubundne butterflies”-album (“Allow Us To Be Frank”, julesalg 2004).
Homo: Mark Feehily sprang ud i august 2005.
Det er ham der klynker (mest) og har store fortænder.

*Nsync

*Nsync udgav deres Greatest Hits (2005) efter tre plader (1998, 2000, 2001 – Home For Christmas (1998) tæller ikke). Gruppen er ikke gendannet. Justin Timberlake er ham den kendte fra gruppen.
Homo: Lance Bass sprang ud i juli 2006
Lance har siden boyband-tiden lavet forskelligt underholdningsindustri-arbejde. Desuden er han certificeret både af det amerikanske og russiske rumprogram som kosmonaut (!), men har dog ikke været på aktiv mission.

Der er ingen bekræftede homoer i Backstreet Boys, Take That, New Kids On The Block eller Nik & Jay. For sidstnævntes vedkommende kan det skyldes at der endnu ikke er udgivet et Greatest-Blå-Kings-og-Rødvin-album hvilket, jf. ovenstående, synes at være om ikke nødvendigt så i hvert fald en god start 😉

Advertisements

En dag med blandet…

Lang dag. Noget var godt. Noget var mindre godt.

Jeg dumpede min køreprøve, hvilket var noget biks men ikke den største overraskelse i verden. Der var ikke noget entydigt galt… det var bare lissom ikke godt nok noget af det. Så jeg forsøger igen når jeg kan komme til det. Rimelig irriterende at ventiderne snildt er to måneder, selv når man booker prøver i Holbæk, som det var tilfældet i dag…

Overvejer i mellemtiden at tage konsekvensen af at min kørelærer er rimelig dårlig til at metakommunikere og få et par lektioner hos en anden lærer… Er det totalt no-go? Findes kørelærer-utroskab?

KU-bordeaux står fabulous til min teint :-PEfter arbejde tog jeg til Fælledparken for at kaste min krop ud i DHL-stafet-helvede. Jeg er jo sport-hader og har gamle gymnastiktime-traumer, men totalt gruppepres på arbejdet gjorde at jeg alligevel fandt mig stående som løber nr 1 med stafet, KU-bordeaux løbetrøje og en startpistol for panden… og 26 minutter senere var min fem-kilometers-løbe-mødom så taget (nej, jeg tror faktisk aldrig tidligere at jeg har gennemført så lang en distance i løb). Og 26 minutter er jo næsten så pæn en tid at man er nødt til at gøre det igen… Damn.

Direkte fra Fælledparken til Islands Brygge hvor *Nstant Boys havde generalprøve før koncerten på lørdag, og så ellers hjem under bruseren og hen på sofadet til en velfortjent flaske vand og til nyheden om at Nyhedsavisen lukker. I den forbindelse vil jeg gerne understrege at jeg jo er et godt og rummeligt menneske der sagtens kan acceptere at en chefredaktør har et aldeles utåleligt og utilstedeligt syn på homoseksuelle, men jeg vover sgu alligevel et: “Så kan I fucking lære det, spassere!”

Har gået en rum tid og overvejet i hvilken form jeg skulle blogge det læserbrev som jeg for et par uger siden skrev til det nu lukkede dagblad på baggrund af (endnu) en omgang letkøbte holdninger om homoseksuelle. Nu er jeg næsten helt ærgerlig over ikke at få lov at udøse af min galde her… Indlægget er både skarpt og surt og sarkastisk og … umami. Hvad er den femte ting?

Vil se frem til at se Simon Andersen sidde i Godmorgen Danmark i morgen og ævle om at “det er fordi bøsserne tager penge fra Københavns nedslidte skoler og de stakkels ældre”. Og jeg kan kun sige: “Ja, klart. Don’t fuck with us; we’ll ruin Kansas!”

</fryd>

Veni, vidi, mini-midi, vici

Så fik jeg det ENDELIG til at virke!
Efter i flere ombæringer at have været på randen af retur-til-Thomann har jeg nu fået mit lillebitte usb-midi-keyboard til at snakke med XP.
Både XP og M-Audio Evolution eKeys 37 (sexet navn) prøvede ellers både i skrift og dialogbokse at forklare mig at ingen drivere var nødvendige for at få skidtet til at interagere med musikprogrammer. Hvilket var en gammel løgn! Men efter talrige forgæves forsøg på at tvangsfodre Enhedshåndteringen med drivere lykkedes det i dag! Kan ikke huske hvordan, men det virker.
Ingen vægtning, ingen trykfølsomhed, ingen lyde. Bare 37 tangenter, strøm via usb og en totalt overflødig blå diode som kan lyse hele stuen op. Forventningerne til nodeindtastnings-hastigheden (og dermed overskudet og kreativiteten) er stor! Første projekt bliver femstemmigt a capella-arrangement af to Westlife-numre. Projektet er stemplet tophemmeligt, men det er selvfølgelig *Nstant Boys der skal i vælten…
Edit: Havde lige et “projekt nul” der skulle hurtigt afsted. Det viser sig til min store forbavselse at Madness’ “Our House” kun skifter mellem C-dur i vers og D-dur og H-dur i omkvædene. Har altid troet at nummeret nåede cirka hele kvintcirklen igennem… Snedigt.