Klar!

Klar!, originally uploaded by HC Seidelin.

Det er blevet en tradition for mig at bage pølsehorn til de brave folk der bruger en ekstra nat i Roskilde for at finde plads til Komfortlejren.

I år var jeg ekstra opgraderet med på forhånd anskaffet armbånd så jeg, sammen med de andre der havde stået i fredagskø i Tivoli, kunne gå direkte ind i venteområdet og være totalt klar.

Men ak! Produktionen af pølsehorn tog tid og således kom jeg først fra København hen under lørdag aften. Hvad der skulle have været et triumftog for “Komfortlejr 2009” blev således med et slag forvandlet til en rullende tragedie da HC, siddende i toget sammen med hundredevis af andre Roskildefarere modtog følgende opkald fra Tine:

Kan du høre hvad det her er?

[den umiskendelige lyd af tusindvis af mennesker der finder ud af at hegnet er væltet og stormer frem mod camping-området]

Der vil sandsynligvis følge et bittert blog-indlæg om Roskildes mangel på evne til at håndtere åbningen af Camping-området. Her skal det blot nævnes at pølsehornene var overdrevet gode, at H53 er et superfedt Camping-område (!) og at jeg i det mindste fik anledning til at ringe op til Thomas og fortælle ham nyheden – lidt for højt – så jeg kunne nyde at være ham der bragte dårlig stemning til hele tog-kupeen. Schadenfreude er nu ikke det værste man har…

En dag med blandet…

Lang dag. Noget var godt. Noget var mindre godt.

Jeg dumpede min køreprøve, hvilket var noget biks men ikke den største overraskelse i verden. Der var ikke noget entydigt galt… det var bare lissom ikke godt nok noget af det. Så jeg forsøger igen når jeg kan komme til det. Rimelig irriterende at ventiderne snildt er to måneder, selv når man booker prøver i Holbæk, som det var tilfældet i dag…

Overvejer i mellemtiden at tage konsekvensen af at min kørelærer er rimelig dårlig til at metakommunikere og få et par lektioner hos en anden lærer… Er det totalt no-go? Findes kørelærer-utroskab?

KU-bordeaux står fabulous til min teint :-PEfter arbejde tog jeg til Fælledparken for at kaste min krop ud i DHL-stafet-helvede. Jeg er jo sport-hader og har gamle gymnastiktime-traumer, men totalt gruppepres på arbejdet gjorde at jeg alligevel fandt mig stående som løber nr 1 med stafet, KU-bordeaux løbetrøje og en startpistol for panden… og 26 minutter senere var min fem-kilometers-løbe-mødom så taget (nej, jeg tror faktisk aldrig tidligere at jeg har gennemført så lang en distance i løb). Og 26 minutter er jo næsten så pæn en tid at man er nødt til at gøre det igen… Damn.

Direkte fra Fælledparken til Islands Brygge hvor *Nstant Boys havde generalprøve før koncerten på lørdag, og så ellers hjem under bruseren og hen på sofadet til en velfortjent flaske vand og til nyheden om at Nyhedsavisen lukker. I den forbindelse vil jeg gerne understrege at jeg jo er et godt og rummeligt menneske der sagtens kan acceptere at en chefredaktør har et aldeles utåleligt og utilstedeligt syn på homoseksuelle, men jeg vover sgu alligevel et: “Så kan I fucking lære det, spassere!”

Har gået en rum tid og overvejet i hvilken form jeg skulle blogge det læserbrev som jeg for et par uger siden skrev til det nu lukkede dagblad på baggrund af (endnu) en omgang letkøbte holdninger om homoseksuelle. Nu er jeg næsten helt ærgerlig over ikke at få lov at udøse af min galde her… Indlægget er både skarpt og surt og sarkastisk og … umami. Hvad er den femte ting?

Vil se frem til at se Simon Andersen sidde i Godmorgen Danmark i morgen og ævle om at “det er fordi bøsserne tager penge fra Københavns nedslidte skoler og de stakkels ældre”. Og jeg kan kun sige: “Ja, klart. Don’t fuck with us; we’ll ruin Kansas!”

</fryd>