Web 2.0? Hvad snakker de om?

Hvad er det dér Web 2.0?
En lille video der hjalp mig til at forstå noget af det 🙂 (Ja, den er ældgammel… 1½ år!)

Bonus: En lille reklame for Google reader
Hvad er feeds? Hvorfor er det sejt?

Den væsentligste fordel ved at bruge Google reader – blandt de mange feed-håndteringsværktøjer der findes – er naturligvis, at når alle gør det kan alle dele det 🙂

“Break’s over.”

For alle os der bliver en lillebitte smule våde i buksen over alt der flyder fra Aaron Sorkins hånd luner denne op-ed fra NY Times på en kold septembermorgen…

Den demokratiske præsidentkandidat Barrack Obama møder den tidligere demokratiske – fiktive – præsident Jed Bartlet.

OBAMA I’m interested in your advice.

BARTLET I can’t give it to you.

OBAMA Why not?

BARTLET I’m supporting McCain.

OBAMA Why?

BARTLET He’s promised to eradicate evil and that was always on my “to do” list.

Dette er naturligvis blot indledningen på et laaangt forspil hen mod en enetale der basher republikanerne i almindelighed, Sarah Palin i særdeleshed, og naturligvis taler direkte til the inner elitist på en velkendt bedrevidende, overlegen måde der er som balsam for sjælen… *dryppe*

Togturen til Århus i eftermiddag og tilbage i nat er – faktisk tilfældigvis – ladet med sæson 1 af West Wing; nu hvor aftenerne bliver lange og valgdagen nærmer sig er et gen-gensyn med vennerne i Washington på sin plads synes jeg.

En dag med blandet…

Lang dag. Noget var godt. Noget var mindre godt.

Jeg dumpede min køreprøve, hvilket var noget biks men ikke den største overraskelse i verden. Der var ikke noget entydigt galt… det var bare lissom ikke godt nok noget af det. Så jeg forsøger igen når jeg kan komme til det. Rimelig irriterende at ventiderne snildt er to måneder, selv når man booker prøver i Holbæk, som det var tilfældet i dag…

Overvejer i mellemtiden at tage konsekvensen af at min kørelærer er rimelig dårlig til at metakommunikere og få et par lektioner hos en anden lærer… Er det totalt no-go? Findes kørelærer-utroskab?

KU-bordeaux står fabulous til min teint :-PEfter arbejde tog jeg til Fælledparken for at kaste min krop ud i DHL-stafet-helvede. Jeg er jo sport-hader og har gamle gymnastiktime-traumer, men totalt gruppepres på arbejdet gjorde at jeg alligevel fandt mig stående som løber nr 1 med stafet, KU-bordeaux løbetrøje og en startpistol for panden… og 26 minutter senere var min fem-kilometers-løbe-mødom så taget (nej, jeg tror faktisk aldrig tidligere at jeg har gennemført så lang en distance i løb). Og 26 minutter er jo næsten så pæn en tid at man er nødt til at gøre det igen… Damn.

Direkte fra Fælledparken til Islands Brygge hvor *Nstant Boys havde generalprøve før koncerten på lørdag, og så ellers hjem under bruseren og hen på sofadet til en velfortjent flaske vand og til nyheden om at Nyhedsavisen lukker. I den forbindelse vil jeg gerne understrege at jeg jo er et godt og rummeligt menneske der sagtens kan acceptere at en chefredaktør har et aldeles utåleligt og utilstedeligt syn på homoseksuelle, men jeg vover sgu alligevel et: “Så kan I fucking lære det, spassere!”

Har gået en rum tid og overvejet i hvilken form jeg skulle blogge det læserbrev som jeg for et par uger siden skrev til det nu lukkede dagblad på baggrund af (endnu) en omgang letkøbte holdninger om homoseksuelle. Nu er jeg næsten helt ærgerlig over ikke at få lov at udøse af min galde her… Indlægget er både skarpt og surt og sarkastisk og … umami. Hvad er den femte ting?

Vil se frem til at se Simon Andersen sidde i Godmorgen Danmark i morgen og ævle om at “det er fordi bøsserne tager penge fra Københavns nedslidte skoler og de stakkels ældre”. Og jeg kan kun sige: “Ja, klart. Don’t fuck with us; we’ll ruin Kansas!”

</fryd>