
Underholdning til de varme sommernætter, originally uploaded by HC Seidelin.
Underholdning til de varme sommernætter, originally uploaded by HC Seidelin.
Like a rash!, originally uploaded by HC Seidelin.
Jeg tænker at måden at finde mening med overskriften er at opstøve nyheden på originalsproget 😉
Læs (hvis du vil) pseudonyheden i Out & About.
“Der er nogle problemer med den manglende dødelighed…” (link til tv-avisen – DR mangler at lave embed-venlige koder)
Flot Hans Christian!
Det jeg ville have sagt var naturligvis alt det andet:
– “Det er desværre ikke et unikt problem for unge homoseksuelle; blandt unge piger ser vi en stigning i antallet af provokerede aborter, og blandt unge med alle seksualiteter ser vi hyppigere tilfælde af fx klamydia. De unge beskytter sig generelt i mindre grad.”
– “Der er en selviscenesættelses-kultur blandt unge i dag, hvor den perfekte krop, den for egen interesses skyld valgte uddannelse og så videre er i højsædet. Og her passer et kondom altså ikke vildt godt ind… Ved sex mellem to perfekte unge mennesker falder ordene “hey, tag lige det her på, så vi ikke begge to dør” ikke vildt naturligt. Og det er et problem, for hvis et samleje ikke inkluderer mindst én person der har et dogmatisk forhold til sikker sex, så er faren for at det ender med u-sikker sex desværre overhængende (det sagde jeg faktisk).”
– “Det er en meget heterogen (nok ikke det bedste ord at bruge hverken i sammenhængen eller generelt) gruppe man skal ramme med kampagner. Man må ikke tro at man kan ramme alle, lige fra unge teenagere der skal lære gode sikker-sex-vaner fra første gang til midaldrende gifte mænd der har sex med mænd med én kampagne. Og derfor koster det.”
– “Oplysning er ikke nok. Erfaringerne viser at mænd der har sex med mænd bruger kondom og glidecreme hvis det er tilgængeligt. Og det er dyrt at gøre tilgængeligt. Også vest for Valby Bakke. Derudover skal der tages en række overvejelser i forhold til skolernes seksualundervisning. Vedrørende brug af kondom i almindelighed og vedrørende homoseksualitet i særeleshed”
– “Alle der ikke ALTID bruger kondom ved analsex er for nederen og skulle have skældud af deres mor – uanset alder!” Vent… Det sagde jeg faktisk også. Gud ved hvorfor det blev klippet væk? 😉
Hvad sker der desuden for titlen “Projektleder, Bøsse”?! For det første er jeg jo ikke rigtig projektleder, for det andet er jeg jo ikke rigtig… hov, vent. Og den eneste regel der kan retfærdiggøre stort “b” i “bøsse” er vel “bøsse er mit mellemnavn”-reglen. Og det synes jeg jo trods alt ikke… For den sags skyld havde “LBL, Landsledelsen” været helt på sin plads. Men sådan skulle det altså ikke være. Så ka jeg lære det.
Edit: Der viser sig nye misforståelser… Et andet medlem af LBL’s Landsledelse var interesseret i at høre nærmere om det dér “Bøsse”-projekt jeg var leder på og ville vide om det måske var noget vi skulle lægge på lbl.dk. Min umiddelbare tanke er dog at mit personlige bøsse-projekt – uanset at alt hvad jeg laver jo er opmærksomhed værdigt – er uden for kategorien “all the news that’s fit to print”.
All the Great Operas in 10 minutes
God humor… Canadisk Terry Gilliam-style animation.
Især Nibelungens Ring (5min50sek) er meget fin – eller er det bare fordi Siegfried er den seneste opera jeg har set?
“The Ring of the Nibelung is actually more of a miniseries ’cause it’s four full operas.
These girls in a river have this gold and this dwarf steals it and makes a ring from it. The head god Wotan gets the gold back but there’s a death curse on the ring and these two giants gets the gold and one kills the other and then turns into a dragon to guard it.
Wotan wants the ring so he decides his illegitimate human son Sigmund will get it for him. Sigmund meanwhile falls in love with his long lost sister Sieglinde. He picks a fight with her husband so Wotan gets Brünnhilde to protect him, then changes his mind and orders her to kill Sigmund instead. But she doesn’t want to so Wotan gets Sieglinde’s husband to kill him and then Wotan kills the husband too just for the hell of it. He punishes Brünnhilde by putting her to sleep on a mountain in a ring of fire.
Sieglinde has Sigmund’s baby Siegfried and she dies so the kid is raised by the brother of the dwarf who stole the gold because he figures Siegfried can get the gold back for him. Sure enough. Siegfried grows up, kills the dragon, drinks its blood, can suddenly understand birds, decides to keep the ring for himself, kills the dwarf and wanders off into the woods to find a wife. That’s where wives can be found I guess for there is Brünnhilde. He wakes her, they fall in love.
However, there’s this king Günther whose halfbrother Hagen wants him to marry Brünnhilde and wants her halfsister Gutrunde to marry Siegfried. Hagen’s father was the dwarf who started this whole mess, so this is just another plot to get the ring which Brünnhilde now has. Because of a love potion Siegfried falls in love with Gutrunde then takes the form of Günther, gets the ring back and claims Brünnhilde for Günther’s bride. Brünnhilde is a little peaved over this and tells Hagen that Siegfried’s protective spell doesn’t cover his back. Hagen kills Siegfried and then kills Günther too. Brünnhilde grabs the ring back and throws herself onto Siegfried’s burning funeral pyre. The river maidens fight with Hagen over the ring and pull him down to drown him. The flames from the fire spread to Valhal and all the gods die too. The end.
Check list:
Magic spells | Theft! | Incest! | Adultery! | Murder!! | Suicide! | People on fire!”
(much applauding…)
Så længe jeg har villet have en blog (hvilket er længe) har jeg vidst at den første post ikke skulle være meta-agtig omkring blog-konceptet. Lad således dette være tilstrækkeligt premiere-meta-meta.
En hurtig dedikation: Uden lillebror, ingen storebror med blog… Frederik, I (l)owe you! Du er bare generelt sejere end mig. Doh!
Og så til sagen: Roskilde 08
Min fjerde Roskilde festival (ja, jeg er indbegrebet af last mover) bød på solskoldninger, pletvis tvivlsomme musikalske prioriteter og cementering af konceptets holdbarhed.
Det er objektivt set forkert at jeg gider komme på Roskilde, for rockmusik er mig i udgangspunktet så inderligt ligegyldigt, og af de 22 bands der var annonceret med store typer på årets plakat hørte jeg nul hele koncerter og kun en håndfuld brudstykker. Men Roskilde-repertoiret spænder forbilledligt bredt og det er hvert år lykkedes mig at få 10-15 fede musikoplevelser til trods for at jeg dybest set er en pop-dreng. Og 10-15 koncerter på en uge er vel at mærke mere end dobbelt så meget som jeg får set og hørt hele resten af året. Dette er den primære årsag til at jeg kommer tilbage igen og igen; for at få kastet musik, talent og oplevelser i hovedet og få udvidet det til daglig alt for snævre musikalske sigte.
Jeg syntes selv jeg havde forberedt mig ret godt i koncertprogram-pensummet, men måtte indse at bandbeskrivelser og myspace-besøg alligevel kun giver et begrænset beslutningsgrundlag når der skal udvælges og prioriteres (og det skal der jo, benhårdt!). Jeg mødte mere end et par gange op til musikalske fusere – i flere tilfælde koncerter der var valgt til fordel for andre, som jeg bagefter hørte irriterende positive ting om Desuden går man hvert år glip af et par navne på grund af generel lejrhygge eller gammeldags ladhed.
Men Goldfrapp, Duffy, PPOT, Robyn, Tivolis Symfoniorkester, Sharon Jones and the Dap-Kings, Alphabeat, Miss Platnum, flere gange Balkan-polka-helvede på Astoria og flere andre fine oplevelser er heller ikke sådan at kimse af. A Kid Hereafter And Slaves To The Truth (aka Frederik Thaae pakket ind i strygekvartet, en håndfuld percussionister, en håndfuld blæsere, et dusin korsangere og en endeløs række af gæstesolister, alt sammen under kyndig ledelse af Jakob Faurholt of Tonefilms-fame) var årets pudsigste, men supercool, oplevelse, mens tyske Miss Platnum var ubetalelig i dancehall-balkan-party-stil. Jeg nåede kun 3-4 numre, men der kommer forhåbentlig andre chancer.
På Orange var jeg som nævnt kun til halve koncerter eller mindre. Synes generelt det er svært at elske scenen som spillested selv om jeg altid har beundret den indsats festivalen lægger i at gøre oplevelsen visuelt og auditivt lækker og selv om det skrånende publikumsområde er noget nær ideelt til friluftskoncerter. Måske handler det mest om at de navne der spiller på scenen er de mindst interessante i min koncertplan, men der er også noget energi der går tabt… Jeg vil til enhver tid foretrække fx Tina Dickow-regnvejrskoncerten på Pavilion i 2004 eller Scissor Sisters på Arena samme år fremfor deres optrædener på Orange. Og Teitur som åbningskoncert… Der er en hårfin grænse mellem “modig” og “tåbelig” koncertplanlægning. Nuff said.
Hvad angår solskoldninger, så er emnet “vejret på Roskilde” vist behandlet rigeligt (alle) andre steder. At nakke og underarme brænder og skal holdes under konstant overvågning ændrer ikke ved at solskin trumfer mudder. Men mon jeg nogensinde får lov at opleve normalt dansk vejr på Roskilde? 04 og 07 var klassiske mudder-til-knæene-uger (henholdsvis fjerdevådeste og allervådeste i festivalens historie), mens 06 og 08 var flere døgn i træk uden en sky på himlen (ud over den sky af urinstøv som de 100.000 mennesker selv genererer). Engang kunne det være fint med en festival præget af tørt og solrigt vejr, moderate temperaturer, lidt hyggeskyer og en enkelt byge eller to… Men man skal selvfølgelig passe på hvad man beder om.
Bring on 2009! Jeg mangler stadig at få testet mit 3000 mm vandsøjletryk-telts duelighed.